Skab stemning med lys og lamper.
Du kan forny dit hjem med unikke håndlavede glaslamper, der passer til dig og dit hjem. Jeg laver pendler, standerlamper og bordlamper.
Pendler.
Pendlerne laves ved en proces, der kaldes sagging. Det varme glas synker ned gennem et hul i en plade styret af temperatur, tid, glassets viskositet og tyngdekraften. Denne proces giver lamperne deres unikke form og gør, at de aldrig er helt ens.
Pendlerne laves i 2 størrelser. De store er ca. 17,5 cm i åbningen, de små er ca. 13,5 cm. – Lamperne leveres med messing fatning og 2 m ledning i sort eller hvid.
Glasset er et levende materiale, og farverne flyder forskelligt. Lamperne er håndlavede og får hver deres eget udtryk. Ønsker du lamper, der passer sammen og ligner hinanden, kan det sagtens lade sig gøre – men jeg kan ikke love at lave lamper, der er fuldstændig ens, eller fuldstændig lige.
Jeg har altid et udvalg af glasskærme på lager, og laver også gerne lamper på bestilling.
Har du set dig varm på en flot lampe i glas? Kontakt mig og lad mig høre om dine ønsker.
Standerlamper – fra gammelt til nyt.
Jeg finder gamle standerlamper på loppemarkeder. Standerlamperne får ny maling, ledning og fatning – og selvfølgelig en ny glasskærm der giver lampen en helt ny spændende stil.
Har du en standerlampe derhjemme, du ønsker at forny? Du er velkommen til at komme med den, så sætter jeg gerne en ny flot glasskærm på. – Det er dog vigtigt, at standerlampen har en tung fod eller har flere ben, da en glasskærm vejer en del – lampen skal jo helst stå sikkert.
Nye lamper i bukket jern.
I samarbejde med Smedfinn fra Horne, laver jeg nye sjove lamper. Smedfinn laver lampestellene og jeg laver en skærm der passer til. Vi laver både bordlamper og standerlamper, og vi laver også gerne på bestilling, hvis der er særlige ønsker og ideer til farver og design.
Du kan lave din egen skærm til en af Smedfinns lamper på mine kurser – se ledige tider her: Kurser