Konsulentbistand

Starthjælp – inspiration – support til glasfusing….

Konsulentbistand til efterskoler, højskoler, foreninger, klubber m.m.

Glas er et fantastisk materiale at arbejde med. Uden nogen særlige forkundskaber kan alle – med lidt vejledning – lave super flotte og anvendelige ting i glas.

Det kræver dog værktøj, materialer, en ovn og en person der ved, hvordan man gør. -En der kan styre ovnen, og har en grundlæggende viden om, hvad der sker med glas under opvarmning og nedkøling.

Glas er smukt, – men kun hvis det bliver brændt rigtigt….

Mange skoler har investeret en masse penge i en glasovn og materialer. Udstyret står dog nogen gange og samler støv, da der ikke er nogen, der føler sig kompetente til at stå for brændingen af glasset.

Jeg tilbyder at komme ud på jeres glasværksted, og hjælpe jer igang igen. – Jeg kan hjælpe med at gennemgå, hvilke materialer og udstyr I allerede har, og hvad I mangler for at komme igang igen. Jeg tilbyder oplæring af underviserne i såvel teoretisk viden som praktiske færdigheder. – Hvad sker der i ovnen, brændekurver, problemløsning, tips og tricks og meget andet. Samt efterfølgende support pr. telefon eller mail.

Undervisningen vil blive tilrettelagt efter, hvad I har brug for at få styr på, for at komme videre med glasarbejdet.

Jeg tilbyder også at komme ud og give ny inspiration og support på de problemstillinger I oplever i jeres glasarbejde.