Kurser

Jeg har kursus ca. 70 dage om året.

Der er åbne hold onsdag formiddag, og torsdag aften, hvor der er plads til max. 6 personer, – disse hold gennemføres altid uanset deltagerantal. – Se kursusprogram.

Jeg holder også weekendkurser, samt kurser for børn fra 6 år ifølge med voksne. – Se kursusprogram.

J69A1215 2    J69A1219 2

Man kan også booke et privat kursus for 4 – 8 personer.

Det kan være, at I er nogle veninder, en mødre gruppe, en seniorklub, nogle arbejdskollegaer eller noget helt andet, – som har lyst til at prøve kræfter med glassets spændende muligheder.

Det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage i et kursus, men lidt fingersnilde og kreativ sans er altid godt. Husk det er glas der arbejdes med, det kan være meget skarpt, så det sker, at der kan blive brug for et stykke plaster.

Man vælger selv, hvad man gerne vil lave på kurset, – så kom med dine ideer, og lad mig hjælpe dig med at omsætte dem til dit eget kunstværk. – Der er selvfølgelig forskel på, hvor meget de forskellige når at lave, men alle får lavet noget, de kan få med hjem, – altså når det er blevet brændt i løbet af et par dage!

I bestemmer selv kursernes længde, dog minimum 3 timer af gangen. Nogen ønsker et lille kursus på 3 timer, andre vil gerne arbejde videre over flere gange, eller i en hel weekend. Ring til mig, og lad os tage en snak om, hvad I kunne tænke jer.

Holdenes størrelse: 4 – 8 deltagere.

Pris: hverdage kr. 75 /time pr. person

weekend kr. 100/time pr person.

Børn fra 6 – 15 år i følge med en fuldt betalende voksen – halv pris.

Kursusgebyret betales ved tilmelding, – man er først sikret en plads, når jeg kan se, at pengene er gået ind.

Kursusgebyret kan indbetales via MobilePay  20 76 73 75

eller ved bankoverførsel til Sydbank -reg nr.  6840 konto nr.  0000241946

Husk at påføre dit navn samt datoen for kurset ved betalingen.

Ved udeblivelse eller afbud senere end 3 dage – 72 timer –  før kursusstart tilbagebetales kursusgebyret ikke.

Der betales for materialer ved afhentning af glasset.